Pluspige
Hvor mange liter
kaffe drikker vi på en uge? +
Hos Pluspige bliver der i gennemsnit drukket 180 liter kaffe om ugen.

Vi siger ikke at "kaffetønden" aka Ken står for det meste... meeen nok halvdelen.
Hvordan startede Anna
sin forretning? +
Fra børneopsparing til Anna & Søs og Pluspige

Børneopsparingen fra Famme og Faffe blev startskuddet til Anna & Søs – og senere Pluspige. Tilbage i 1999 fik min søster Line (aka Søster Lagkage) og jeg mulighed for at købe nogle kollektionsprøver fra en bekendt, der arbejdede som tøjsælger.

Vi solgte vareprøverne til venner og veninder og købte lidt nye varer, når lejligheden bød sig. Vi syntes, det var sjovt, og da vi på et tidspunkt fik tilbudt et større parti 2. sortering fra Sverige, besluttede vi os for at hæve vores børneopsparinger fra farmor og farfar og købe hele partiet. Vi lejede en nedlagt restaurant ved Rude Strand, og så skulle sommerferien ellers bruges på lagersalg. Det gik strygende. Der kom nye gæster i sommerhusene hver uge, vi solgte bunkevis af tøj og serverede abrikoslagkage på terrassen for kunderne. Det var en fed sommer!

Da ferien var slut, var vi blevet bidt af en gal kludekræmmer. Line sagde sit job som sælger af traktorreservedele op, mens jeg i første omgang beholdt mit arbejde som sælger af tryllerekvisitter.

Sommerferieprojektet blev til Anna & Søs i Odder.

Her blev – og er – vores fokus på de gode kundeoplevelser en helt central del af forretningen. Gennem årene har vi afholdt bunkevis af arrangementer i vores hjemby: store lagersalg, stylistaftener, musikarrangementer og Danmarks største modeshows. Vi har altid – ud over selvfølgelig at have de rigtige produkter til de rigtige priser – været optagede af god gammeldags service og af at give vores kunder gode oplevelser. På vores lidt jyske måde: jordnært, nede på jorden og uden for meget glitter og facade.

I 2019 så Pluspige dagens lys. Lidt tilfældigt, faktisk. Indtil da servicerede vi vores kunder uden for byen via sociale medier, Messenger og telefon. Det var lidt besværligt for alle, så vi åbnede en lille webshop, som skulle håndteres fra butikkens baglokale.

Det viste sig hurtigt at være en god idé, og snart modtog vi mange ordrer hver dag. Uden businessplan, fragtaftale, lokaler, personale eller noget som helst andet blev det lidt af en opgave. Vi skrev fragtlabels i hånden, afleverede pakker i pakkeshops – mange forskellige hver dag, for ingen shop vil tage imod hundredvis af pakker – hentede returpakker i kiosker og på tankstationer i hele Odder og oplandet og opbevarede varer i alle tænkelige afkroge.

Ken og jeg – sammen med vores voksende medarbejderstab – arbejdede dag og nat i en lang periode, inden vi landede i vores nuværende lokaler og fik mere struktur på forretningen. Vi er stadig ikke – og bliver nok heller aldrig – færdige med at udvikle og optimere. Og det er faktisk noget af det, jeg synes er allermest spændende. Vi lærer nyt hver eneste dag. I dag er vi omkring 50 medarbejdere, og vi har stadig vores dejlige fysiske butik i Odder centrum. Vi er stadig bidt af en gal kludekræmmer. Og vi er stadig optagede af service og gode oplevelser på en jordnær måde – om end det hele er blevet en del mere digitalt end dengang på terrassen ved Rude Strand.

Jeg glæder mig hver eneste dag over, at det her er muligt. Tusind tak for jeres opbakning ❤️ Kh. Anna
Hvor mange gange ringer Anna
til Morten hver dag? +
Da jeg stiller Morten spørgsmålet, tager han sig til hovedet og udbryder: “MANGE!” 😂 Og bare lige for god ordens skyld: Anna sidder ca. 15 meter fra Morten på sit eget kontor
Hvad er din rolle hos
Pluspige? +
Jeg er barselsvirkar for Emma, så jeg sidder nede i liveafdelingen og agerer Winnies højre hånd. Så jeg sidder med klargøring af alle vores lives, jeg er en del af supportteamet sammen med Gry og sidst men ikke mindst, er det mig, der håndterer alle præmier.

Hvad ville titlen være på
din selvbiografi? +
Livet som "hende den lille""

Jeg er ikke særlig høj - "kun" 165 lav. Dette er noget, jeg stadigvæk bliver drillet lidt med af venner og familie. Jeg har altid gået sammen med årgangen ældre end mig, så jeg har altid været yngre og lavere end alle i min omgangskreds.
Er du hunde-, katte- eller
sofamenneske? +
Jeg er kæmpe hundemenneske (OG sofamenneske - især hunden med i sofaen). Jeg er så meget hundemenneske, at jeg har min egen hunds pote tatoveret på min arm.
Hvad kan du ikke undvære på
din arbejdsdag? +
Jeg kan ikke undvære min KÆMPE vandflaske med iskoldt vand eller robotten