S+byZusse hos Pluspige
S+byZusse er nu en del af Pluspige
Pluspige og S+byZusse minder meget om hinanden. Vi er bygget på de samme værdier om tillid, ordentlighed og en dyb kærlighed til kvinders naturlige former.
S+byZusse blev grundlagt i København i 2022 af Zusse Durbahn. Med rødder i Grønlands smukke natur og en livslang passion for design har hun skabt et unikt, organisk tøjunivers til kvinder i størrelse 36-56, der tør lidt mere.
I det nye fælles univers kan du se frem til rå elegance med fokus på den klassiske sorte tøjstil, der er både tidløs, behagelig og nem at style op og ned. Kollektionerne produceres fortsat i EU under gode arbejdsforhold, hvor fantastisk komfort, pasform og lækre materialer altid er i højsædet.
Vi vil så gerne have, at den oprindelige ånd lever videre her hos os. S+byZusse går ikke af mode, og formålet er præcis det samme som altid: At give alle former og kvinder styrke til at være lige præcis den, de er.