Annas ordbog

En hverdagsbanditsubstantiv, fælleskøn Bøjning: -ten, -ter, -terne Udtale: [ˈvɛɐ̯dɑwsbanˌdit] Betydning (uformelt): En god basisstyle til hverdagen, der er nem at hoppe i, og som ikke kræver den store overvejelse Eksempel:– Den her kjole er en rigtig hverdagsbandit – lige over hovedet og ud ad døren.– En hverdagsbandit er sådan en style, man altid ender med at hive ud af skabet. Etymologi:Kærlig betegnelse for den ukomplicerede hverdagsfavorit, der redder dig, når det skal være nemt, hurtigt og stadig se godt ud.

Den dækker trekantsområdetudtryk Bøjning: — Udtale: [den ˈdɛgɐ ˈtʁeˌkantsʌmˌʁɔːðəð] Betydning (uformelt): bruges om tøj, undertøj eller badetøj, der har god dækning omkring skridtet Eksempel:– Den her model sidder lige, som den skal – den dækker trekantsområdet.– Ingen grund til at rette på noget hele tiden. Den dækker trekantsområdet. Etymologi:Humoristisk og diskret udtryk, hvor trekantsområdet bruges som betegnelse for skridtet.

Hellere 2 runde boller end et stort fransbrødudtryk Bøjning: — Udtale: [ˈhɛlɐ ˈtuˀ ˈʁɔnə ˈbʌlɐ ɛn et ˈstɒˀɐ ˈfʁansˌbʁœð] Betydning (uformelt): humoristisk udtryk om BH-pasform, hvor man foretrækker to flot formede og adskilte bryster frem for en barm, der presses sammen til én samlet form Eksempel:– Den BH sidder altså helt rigtigt – hellere 2 runde boller end et stort fransbrød.– God støtte og flot adskillelse. Hellere 2 runde boller end et stort fransbrød. Etymologi:Billedligt udtryk, hvor runde boller beskriver to tydeligt formede bryster, mens et stort fransbrød beskriver en barm, der bliver samlet til én stor form.

Ondt i tandkødetfast udtryk, uformelt Udtale: [ˈʌnˀd i ˈtanˌkøðð] Betydning (overført): Om priser: så lave eller pressede, at det næsten føles smertefuldt for sælgeren; meget billige priser Eksempel:– Vi har sat priserne helt ned, så det gør ondt i tandkødet.– Det er tilbud med ondt i tandkødet – du finder det ikke billigere. Etymologi:Billedlig brug af ondt i tandkødet (egentlig ‘smerte i tandkødet’) om noget, der føles ubehageligt eller grænsende, her brugt humoristisk om stærkt nedsatte priser.

Elevatorhejssubstantiv, intetkøn Bøjning: -et, —, -ene Udtale: [eleˈʋɑːtɐˌhɑjs] Betydning (uformelt): funktion på beklædningsgenstand, især skjorte eller jakke, hvor ærmet kan foldes op og fastgøres med en knap eller strop Eksempel:– Skjorten har elevatorhejs, så ærmerne nemt kan knappes op.– Jeg elsker bluser med elevatorhejs – det gør dem mere fleksible i hverdagen. Etymologi:Sammensat af elevator og hejs, brugt billedligt om en mekanisme der kan “løfte” ærmet og holde det på plads.

Smilehullersubstantiv, intetkøn, pluralis Bøjning: — (pl.) Udtale: [ˈsmiːləˌhulɐ] Betydning (uformelt, eufemistisk): fordybninger eller ujævnheder i huden på især lår og balder; appelsinhud Eksempel:– Hun kalder sine smilehuller for et tegn på liv og glæde.– Sommeren minder mig om, at jeg har smilehuller på lårene – og det er helt okay. Etymologi:Sammensat af smil og huller; brugt humoristisk og forskønnende om hudens naturlige fordybninger.

Hverdagsræsersubstantiv, fælleskøn Bøjning: -en, -e, -ne Udtale: [ˈhvæɐ̯ˌdæːsˌʁeːsɐ] Betydning (uformelt): Et stykke tøj som er særligt velegnet og foretrukket til daglig brug, især fordi det er komfortabelt, praktisk og nemt at style Eksempel:– Den her sweater er blevet min hverdagsræser – jeg tager den på hele tiden.– De sneakers er en klar hverdagsræser i min garderobe. Etymologi:Sammensat af hverdag og ræser i overført betydning ‘noget der bruges meget eller flittigt’.